Svømning i 4. og 5. klasse

Laursens Realskole tilbyder svømning i 4. og 5. klasse. Svømmeundervisningen foregår i Vejlby-Risskovhallen. 

Der svømmes på tværs af bassinet. Klasserne inddeles i tre hold efter følgende kriterier:

I den lave ende af bassinet: Elever, som ikke kan svømme en bassinbredde uden at holde pause og/eller som er utrygge ved det våde element. Her arbejdes med trygheds- og tillidsøvelser samt vandtilvænning i form af lege m.m.
I midten af bassinet: Elever, som kan svømme en bassinbredde uden pause, men som er utrygge ved helt dybt vand. Her fokuseres på indlæring af korrekt teknik, og der arbejdes med de enkelte dele af teknikken gennem øvelser med forskellige hjælpemidler. 
I den dybe ende af bassinet: Elever, som kan svømme 200 m uden pause og uden hjælpemidler af nogen art, og som er helt trygge ved det dybe vand. Her arbejdes primært med de færdige svømmearter og forbedring af den rigtige teknik.

I 5. klasse svømmes der ofte på langs af bassinet, og sidst på skoleåret tilbydes diverse svømmetest – distanceprøver.