Valgfag i Udskolingen

Kreative valgfag

For et par år siden vedtog Folketinget at styrke praksisfagligheden i Folkeskolen. Det betyder, at eleverne i 7. og 8.klasse skal undervises i et praktisk/musisk fag i et toårigt forløb. Eleverne vælger ved begyndelsen af 7. klasse ét fag, som følges i to år og afsluttes med en prøve.

På Laursens Realskole tilbyder vi fagene Håndværk & design samt Musik. Vi har både dygtige lærere og stolte traditioner inden for disse kreative fag, og det var derfor naturligt at vælge netop dem.

De praktisk/musiske fag taler også ind i skolens værdier, og vi er derfor glade for at have dem på skemaet i overbygningen, som indeholder langt flest boglige fag.

Vi arbejder naturligvis efter de nationalt bestemte Fælles Mål for hvert enkelt fag.